Om os

Om os

Time2help er resultatet af et ønske om at bidrage til at skabe loyale og positive samarbejder mellem mennesker.

Et samarbejde mellem dig, der mangler et trygt og meningsfuldt job og familier eller andre, der søger efter en ansvarlig og imødekommende hjælper til hverdagens mange opgaver og gøremål.

Målet er at skabe det rette "match" mellem dem, der søger et flexibelt og meningsfuldt arbejde - og de mange, der mangler hjælp i en travl hverdag! 

I Time2help er der ikke langt fra tanke til handling. De sidste 3 år har vi arbejdet målrettet på at videreudvikle og optimere mulighederne for at skabe det rette samarbejde mellem "familier" og vores hjælpere.

Da vi i foråret 2017 startede op, fik vi så mange ansøgninger, at vi allerede efter det første års tid blev klar over, at det var nødvendigt at sadle om og udvikle et helt nyt system for at kunne imødekomme den store efterspørgsel fra både familier og jobsøgende.

I dag står vi klar med 2 helt unikke apps - en app til dig, der gerne vil være hjælper "Time2help - søg job her" - og en app til vores kunder "Time2help - søg hjælp her!

Vi håber, at du vil tage godt imod vores nye app og bruge lidt tid på at lære den at kende. Hvis det giver mening for dig, vil vi sætte stor pris på, om du vil dele vores koncept med andre, du kender, der kunne have behov for enten et job eller en hjælpende hånd i hjemmet.

En iværksætters drøm om at skabe værdifulde relationer

Mit navn er Hanne Liendgaard. Det er mig, der er iværksætter bag konceptet Time2help, der på alle måder udspringer af mit eget liv med mine 4 børn, mand, arbejde, sport, forældre, veninder og meget mere. Et travlt liv, hvor mangel på tid ofte gør min hverdag så hektisk, at jeg i perioder har meget brug for hjælp!


En hjælp, der desværre ikke er let at finde, men som jeg fik, da vi var så heldige at finde en sød pige, der savnede et trygt og meningsfuldt job. Det blev til et venskabeligt og loyalt samarbejde med hjælp til mange forskellige opgaver både til det huslige og til mine børn med pasning, lektiehjælp, leg og hygge. Hun blev vores "familiehjælper".


Det er netop den erfaring, jeg har ønsket at skabe for andre familier også. På den ene side at gøre det nemmere at finde den rette hjælp til hverdagens mange gøremål og på den anden side at skabe trygge og meningsfulde jobs til dem, der mangler et arbejde og har lyst til og evner at indgå i en families hverdag.

Tankerne tog ligeså stille form og blev til en stærk ambition - en drøm, om man vil - der blev til virkelighed, da jeg i 2017 satsede alt og startede min egen virksomhed  under navnet "Time2help".

foto: Hanne Liendgaard, Indehaver direktør. 

Mor til 4 skønne unger: Jakob, Marie, Mille og Jonas

Time2help er lidt som et dating-site! Vi skaber mulighed for at mennesker kan mødes. Et mødested, hvor begge parter på en måde hjælper hinanden og måske endda er så heldige at knytte en venskabelig relation undervejs - især for de familier, der får hjælp til deres børn. Det håber jeg!

Derfor har vi designet vores app til dig, der søger job. En app, der samler alle de funktioner, der er vigtige, når man arbejder som hjælper i en eller flere familier. 

Vores app og vores timeregistreringssytem skal sikre, at du får den betaling du skal have for dit arbejde og tilmed, at du får løn hver uge.

Jeg håber, at du vil hjælpe mig med at gøre min drøm til virkelighed - og at vi kan hjælpe dig med at skabe et meningsfuldt arbejde hos søde mennesker.


De bedste hilsner og hjertelig velkommen

Hanne Liendgaard, Indehaver

Copyright © 2020 Time2help ApS